Formålet med at arbejde med teambuilding og især teamforståelse for moderne og fremadskuende virksomheder er at tilpasse sig det arbejdsmarked, man er en del af. Der tænkes her på produktionsgruppe og team-idéen. Med den hastighed, den teknologiske udvikling har, er det en arbejdsform, der vinder indpas mange steder. At tage teamemnet op uddannelsesmæssigt er at sikre virksomhedens indtjening og overlevelse i fremtiden.
Med udgangspunkt i den enkelte deltager bearbejdes de personlige kvalifikationer, og vigtigheden af disse synliggøres. Den enkelte deltager skal med sin personlighed opleve et "værd", der styrker personens integration i gruppen.
Ligeledes synliggøres kvalifikationer og roller i forhold til familie-, fritids og arbejdsliv. Det vil sige, at personen får øje på sig selv og de roller, vedkommende indgår i.
Samarbejde og kommunikation tematiseres for at give deltagerne redskaber til aktivt at forholde sig til hinanden, til arbejdsprocessen og til de problemer, der kan opstå i en samarbejdssituation. Ved at sætte begreb på samarbejdets og kommunikationens kunst skal der skabes tradition for at bearbejde og forholde sig konstruktivt til konflikter og vanskelige faser i gruppearbejdet.
|